Skibet "Vergil"

Dette objekt/skulptur har jeg kaldt for skibet "Vergil"

Skibet symboliserer en transport der kan fragte noget med sig fra et sted til et andet.

Dette skib jeg har lavet, kan også handle om det indre skib i mennesket, sjælen, ånden, der er materialiseret til en fysisk genstand, som et skib. Denne nye skulptur indgår i Sikaki serien, da den også kan anskues som et fremmed objekt, der er landet fra en anden planet og dog genkendelig i en jordisk forstand.

Jeg har bevidst ønsket med denne skulptur at beskrive, i form og farve, en slags tilstand af en løsrivelses proces. Skulpturen har jeg bevidst gjort ekstra lang, mere end hvad et normalt skib er.

Skibet har jeg gjort præcist og stramt for at den bedst kan udtrykke ønsket om et skib der ville kunne bryde igennem alt, som var den en slags skarp ragekniv der kan skille vandene fra sig. Skibet er ladet med diverse genstande til rejsen, som inspiration fra Egyptens mumier og fortællinger. Jeg har indirekte også skabt skibet ud fra ideen om at den var en mumie, der skal kunne rejse ind i det ukendte, "dødsriget".

Konkret har jeg viklet gazebind og andet stof rundt om skibet for at give en slags påmindelse om beskyttelse og holdbarhed, på samme måde som mumierne blev bearbejdet.

Jeg ser dette skib, mumie i stand til at kunne rejse igennem alt, ja selv til "dødsriget" - et universelt skib, der er specielt konstrueret til at kunne klare alle slags missioner, i såvel til de indre rejser og til de ydre rejser! Dette skib skal kunne rejse frem i luften, vandet, tiden, sjælen, bevidstheden, stort set alt...

På skibet har jeg monteret en sort klar glasplade - denne sorte glasplade skal udtrykke en (erkendelse og en uforståelig tiltrækning af noget genkendeligt og dog udefinerligt ukendeligt) på samme måde som i filmen "2001: A Space Odyssey" hvor en Monolit, gør sig mærkbart bemærket, af at være noget hemmeligt og tiltrækkende.

Jeg ser også dette skib som var det et menneske jeg ville beskrive! - ja at vi som menneske også er et slags skib, i en forstand. På gulvet ligger en blå Oxygen ilt beholder indkapslet og lukket i sin form - et udtryk og kontrast til Skibet - en slags puppe form, tillukket og uden for tid og sted. "En slags metafor på det skibet er på vej til, eller som dets ønske at blive komplet uden bindinger af tid og kontrol".

Skibet er universel og usårlig. Skibet kan også fortolkes som var det et rumskib, der kan fuldføre krævende opgaver, en slags udsending fra en ukendt civilisation til en anden. Den kan også rejse frem og tilbage i tid og rum.

Vi fødes og tager noget med os fra livet og videre med ind i døden, evigt er vi, sjælen på rejse fra det ene til noget andet.

Skibet bærer i sig selv, på en oplevelse, smerte, erindring, intelligens m.m. og med denne oplevelse, fortid i sig, kan skibet opfange og bearbejde nye ukendte sanse-indtryk og opbygge nye anskuelser, sådan som vi mennesker også er i stand til det.

Skibet kan ses som var den et menneske med krop og sjæl. Skibet kan ligeså forvandle sig og tilpasse sig enhver situation, som en slags kamæleon. Jeg har med denne skulptur ønsket at fortælle om menneskets indre skrøbelighed og som betragter af skibet, er den gjort ekstra surrealistisk lang, hvor den i sin form, vrider sig fra side til side - som en slange der smyger sig af sted og dog skrøbelig på samme tid.

Jeg har opsat skibet på et langt træ platform, for derved at få indtrykket af at skibet bevæger sig henover en tynd bro, en slags livs line, hvor skibet balancerer i en tynd tråd for ikke at vælte omkuld. Sådan som vi mennesker også gør det i gennem livet.

Helt bogstaveligt kan skibet ses som en transformer og katalysator for menneskets bevidstheds rejse ud i det uendelige rum. Menneskets dybereliggende rejse, "mod lyset og en mulig frelse".

Lars Mikkes, 2007