Denne serie malerier er som formål, malet ud fra tanken om at alt er i midlertidig og ens liv først kan fattes og forstås når det er i stilstand, rolig ja "når man er død"...

Billederne skal ses, eller måske nok mere sanses, som et strejf af noget flygtigt og bevægeligt, uden en egentlig begyndelse og afslutning.

Jeg har bevidst ønsket at billederne skal fremstå raffineret i sit udtryk, med smukke farver og provokerende pensel/rytmestrøg, i en pirrende berøring henover lærredet.

At undslippe sig selv og billedet, at undslippe sig selv i forhold til billedet er mit ønske med denne serie billeder.

Hele tiden med det spørgsmål i hovedet! at der må være noget mere.

Noumenon betyder at erkende, tænke. Platon skelner mellem en erkendelse i fænomernes verden, der erfares igennem sansernes og Noumenon der kun kan erfares af fornuften, den direkte anskuelse af tingens væsen.

Fænomenerne er ifølge Platon kun en afglans af virkeligheden mens Noumenon er den egentlige virkelighed. If. Kant er mennesket pga. sin endelighed* kun i stand til at anskue fænomenerne, der optræder som genstande* for hvor sanse-erfaring. Derfor kender vi heller ikke tingen. Som den er i *sig selv, men kun som tilsynekomst. Et uendeligt væsen vil derimod være i stand til at have en fornuftmæssig (intellektuel) anskuelse af den egentlige, fornuftige virkelighed = Noumenon = tingen i sig selv (ty. das Ding an sich), herunder er Gud, frihed og udødelighed. Mennesket kan ikke erkende dette n., men kan som praktisk handlende i ansvar over for moralen komme i kontakt dermed.