Solaris
Indledning
Formens sanser blevet til dine hænders tegn
De rejser i dig som fuglen i flugt fra et projektil
Det er ikke synet i dit øje –
der ser tingenes fordærv
En sødlig lugt af opløsning
og en død opvækker dig til Solaris...
En syl af smerte
fra rosens torne skyder en vej
ud af dine blodårer - for at nå lyset
Du sidder med lyset i mørket
og er på vej op…
1.
Et barn skriger fjernt fra et sted i mørkets hav
Skriger efter dig
Det er det barn du engang forlod
alt for tidligt
og alt for sent nåede at løsrive fra dig
Tynget af tingenes uharmoniske sammenstilling
i forhold til dit frie valg! ----- Du måtte være til
eller
Du måtte blive?
eller Du måtte give op?
Det blev dit frie valg senere i dit liv
Valget gør nu krav på dig
Valget blevet som en tydning af enten at være
Eller ikke at være...
Bortkommet i Solaris bevidsthed
uden at vide hvorhen
er du som en fortabt
og med livet for længst givet bort
med din død i afgift
den følger dig som hunden
Den kender dig - kun alt for godt til at den vil lade
dig i stikken følger du den! - så vil dit følgeskab
måske bliver til din redning
fra at skulle dø -
ved ikke at have været liv
men dø i værdighed
af for meget liv Solaris er i dine hænder som lyset er i dig
En undergang
og en planet - fødes i dig
Hentet ud af dette nu - er din frelser blevet til dig Sender dig et svar båret på elskovens jomfruvinger
Nær lyset blevet til dit pas
Eliksir giver jeg dig i en benådning
og herfra er begyndelsens til liv indlagt
i nogle usynlige spor
Den vil fører dig tæt til kærlighedskilden
DEN EVIGE -
(Siempre Amor Y Siempre Viva)
Hastigt af sted med blodets formidler
i alkymiens usynlige form -
Af sted som ikke form af tid
mere som sanser rejsende
i ingen form af tid...
Uden for altings ikke tid - : -
ER SMERTEN - DIN TID... I OPSTANDELSE ---
bragt til dig med din elskovs Eliksir...
-: - Jeg elsker dig som det elskede i mig
der finder mere
og mere af dig i mig
Det der er dig
og det er uundgåelig også det
der engang skal blive til dit
Og mit himmelske pas...
Gående ind bag en ikke lukket dør, måske! var det en standhaftig
soldat, som jegets vogter i dig - der var kommet til dig langvejs
fra?
2.
Nattens sendebud: - JEG ER LYSETS KRAFT; JEG ER ALT I DIN SOM MIN...
En lang lysende komet trak sig henover nattehimlen,
den var kommet fra et andet himmellegeme, netop til dig, denne ventet
nat...
Du er ventet, som en venten!
- der er blevet denne venten i nat,
Kun for din skyld! en venten beredt
til at indeholde dig i sin venten
ja selve denne venten i nat,
er blevet en uudholdelig
og smertelig venten
For venten i sig selv.
Nok om det... sagde aben og så dig,
med sine blide sorgfulde øjne,
dybt ind i dit ikke forviste
mørke.
Hvem er du da så? Spurgte aben?
Jeg er et menneske, nærved en flugt
Og nærved en hjemkomst.
Venten var den kommet i nat?
Kommet var venten nu i dig,
- eller var det mere dig?
Skriget blev til forår
Ekkoet sprængte en ny himmel
Rank er din rygs svaj
Bag dig er tiden standset,
foran dig -
ved foden af dine skridt,
dér, -
nærved kanten af en fremtid,
står du
og kan se frem for dig
Dit clairvoyante syn udspiller sig for dig! -
som værende alt det dér skal ske
Ved dit næste skridt...
3.
Natten er vågnet
og dagen er gået til ro,
mellem stjernernes lys
og forladte gader -
går ensomheden fra dør til dør
Og banker på...
Lukkede døre går op, -
Hvem var det?
BESØRGELSES - TIDEN; - altid uvist
og aldrig beredt kommer den,
som en umiskendelig indskydelse
På tværs af disharmoni
Og harmoni.
Jeg kom til din dør
du lukkede mig ind
I stedet for at give væk!
gav du dette, ikke at give, -
og ikke givet, gav du mig alt det
Der allerede var givet...
Modsat er den der giver som ét tab
og dette tab, vil senere blive, -
din vinding -
Af ikke tab
Vinden skiller dig
Forår flyder ind i dig
Elskov ud af dig
Elsket er du til
Knoppen på grenen i skud
Kysset af solen
Kommer til dig
Flydende i vandets sjæl, bliver ren til hvid
Flydende i luftens sjæl, bliver ren til hvid
Flydende i ildens sjæl, bliver ren til hvid
Flydende i jordens sjæl, bliver ren til hvid
Flydende i stjernehimlens sjæl, bliver ren til hvid
Flydende i ordenes sjæl, bliver ren til hvid
Flydende ren til hvid,
Kommer jeg nu til dig...
4.
----------------/ Viljen overlever i dig, selv når du taber
------------/Af sted i livet, er du den sejrende
--------/ Blomsterne er rosa hvide,
De flyver hastig i vinden
------/ sommetider er her stille, selv om du er mig nær
----/ forventer alt
Og forventer ikke alt!
--/ Nu er intet lige meget, selv alt det der syntes at være
forgæves, så bærer det allerede en realitet i sig
Det er det hele nok…
5.
Måske elskede jeg dig! - for netop ikke skylden,
til at skulle elske
dig!
Dit blik forførte mig
Natten ud af dagens lys
Drømmer dig med mig
Engen er rød af roser
Hvide knogler
dybt under jorden
Mælken løber stille ud i åen
Bag gardinerne ser jeg dig stå nøgen
Fremtiden begynder i dag
Klokkens toner støbt af ilden
Leret blevet til hænders berøring
og levn
Oven fra
og ned hvide gæs lander
Dengang fandtes der mere mellem himmel
Og jord!
Jeg er til bristepunktet kommet
Og finder...
6.
Nærved porten lyset bryder igennem regnens søjler
Glasset væltede - tusinde veje begynder sit indtog
Mod nye tider, forvandles du i erindringens støv
Angreb
og en galskab, veje i denne verden,
prøver at fører dig blind
Mælkevejen, stadig dér, du kan aldrig nå den,
Den kommer langsomt mod dig, når du taber tiden, i dit indre urværk
Og sættes i stå
7.
Mine hændernes følsomhed, glider over din krops lånte bolig,
du er nu vidnets elsker
Og smertens blotter
Begyndelsen: (Rubicon) jeg vækkes inde i dig,
som tegnets skrift, i alt det usynlige
Over dig! - venter en guddom på dig
Og under dig! venter den, du
enten vil miste i dig eller den mistede i dig, der vil findes i
dig...
Lyset er tændt i mørkets tone -
Og stjerne himlens dyne flytter dig dér hen...
Gemt inde i ordenes magi, finder du dit hjem: -
I dit hjems bolig, er der ingen vægge
og tag
Sådan, befinder du dig også bedst, når du er hjemme
- (RUBICON) - en hvid væske,
løber i mellem de ikke skrevne ord, jeg ikke kan
finde... KOM! Rejser du med? så rejs med mig nu, -
langt ind i( + ) himmelrummets fødende oceaner
(Dette er dit liv - jeg digter til dig...) En vej! ingen ved hvorhen, er dagen i morgen...
Stod du med livet som besat eller frelsende
i dragning mod en ærkeengel -
Eller som om...
Fandtes du mon, før du kom?
En vej! ingen ved hvorhen, er dagen i morgen...
Gående i livets kamuflage der er ikke ét liv mere at leve,
men nu gælder det at turde skulle dø dette bort -
For et andet...
Eller som om...
Fandtes du mon, før at livet kom?
En vej! ingen ved hvorhen, er dagen i morgen...
I nattens time, går lyset ind i mørkets drøm,
og når natten drømmer med dig, så fødes du om igen...
Verden er til - elsket er jeg i dig -
mere og mere er dette at miste
elsket i savnet
- findes det tabte paradis...
Tilbage er din død når du fødes på ny
og i min død da fødes du på ny: -
- Lige nu! - er vi her begge to,
elsket i hinandens savn
og tab
-: - En vej! ingen ved hvorhen, er dagen i morgen...
Faldet som liv, er du fortabt! - da vær vågen i fortabelsens forladthed
faldende af din modgift der vil redde dig fra livets løgne, --
eller som om
komma! - , Kontrollen er mistet,
/ RUBICON / - Herfra --------:
jeg er ordet,
i nær kontakt med sjælens usynlige skrift---: -
DIGTET, er i ordets strøm blevet synlig af noget andet!
ved ikke mere hvad længere er - dig!
kun dig, er dette digt vel nærmest... -´`-
Hvis jeg skal sige, Elsk mig?
så lad det elskende i dig, komme til sin ret -
elsk mig uden at du ved hvorfor, så ved jeg du elsker mig.
AT SKRIVE DIG? - nej DIG er jeg ikke
jeg er,
og det ved du!
Eller som om...
Måske vil vi mødes senere i livet
når alt er opgivet
og tabt, på en vej ingen ved hvorhen,
Dér vil vi mødes...
8.
Blevet fremkaldt i naturens skød
og fine sanser vækket
op i blomstens støv alt i denne natur henfører mig i let elegance
ind i forårets første tegn
Salig akuma desda --- lovpriser dig med hendes kys
i gennem ildens dans
Lidt mere tidligt er insekternes befrugtning
af sted flyver en anden slags verden insekternes verden i denne
Nøgen ligger du beredt til at blive en guddom
Jeg giver dig bort med den første natsværmer
Månens lysskær over træernes grønne vækst
beroliger min ild
og erektion til morgens første solstråler
giver mig hen til dig Lyt; - sanserne inde i dig taler til dig nu
Sanserne finder dig på udsatte steder
og formidler et skælv fra dybet
af den dag du kom
Lyt; - jeg er inde i dig som dig selv nærmest
og det er dig der lige
nu tyder ordenes visdom
og visdommen i ordene er formens skrift der
udvælger dig til digtets usynlige afsender -
bestøves af et menneske
du aldrig har mødt
og dog mødt som den første du så den dag du kom
Lyt; - mærker du ikke at dit blod er vågnet
til at forfører dig bort
til dig
Digtet bliver dig
og i digtet er du denne prøvelse
som sorgen over dig
af frygt
og død
Lyt; - du er den lyttende i digtet der lytter tavst til dig selv
som din næste -
Lyttende seer den ind i dig
Mens musikkens toner bag digtet opstår...
Lyt; - dit hjerte taler til dig den taler i billeder
og tyder dig ind i en trance
hvortil af den dag du kom
og hvorfra til at du igen
skal komme
Lyt; - (til ordenes rytme finder dig)
9.
I
Fastfrosset i tankens strøm
Is og krystal mellem en glød af varme dit blod:-
jeg er vandet der stiger op i dig
som et isbjerg over helvedesilden
II
Solaris forblinder dig med tusindvis af stjerner
en af dem flytter sig til en udkant
skæret af lys
adskiller din tvivl fra alt jordisk herkomst
III
Kvinden i rummet står stille over for dig
hun ser på dig med lysende øjne
bag hende strømmer lyset ind
hun står rolig og betragter dig
fra hendes verden af en anden
du henføres hjem til barndommens hus
IV
Ved ankomsten er du ikke mere den du var
fra før din rejse og fra rejsen er du nu kommet
med Solaris havets bevidsthed
fra denne bevidsthed ser du alting
i dets skær
af ydmyghed
og en frygtløshed kommet ombord
Du indtager igen dette liv...
Blevet til kærlighed jeg forlader dig aldrig i dig
Elsker dig så jeg må sønderknuser mit spejl i dig
Vil elske dig for evigt helt til evigheden forsvinder i dig
Det eneste jeg kan sige er!
(jeg er Fuldendt i dig)
|